Sandheden om filosofi

Filosofi om filosofi er populært blandt filosoffer og jeg deltager (som regel) gerne selv i sporten og videregiver også fremstillinger som er værd at lægge mærke til. Fx dette her.

Folk ER underlige

Henriette Kjærs opfattelse burka-brug er refereret af nyhederne på dr.dk:

- Spørgsmålet er, hvorfor de har taget dragten på. Man skal da være lidt underlig, hvis man frivilligt tager burka eller niqab på. Der må stadig være et element af tvang i det, ellers er det en provokation, siger politisk ordfører for Konservative, Henriette Kjær.

Mit bud er at hun har ret; folk er underlige! Andre oplagte eksempler er brug af sminke, kropsformende undertøj eller stilethæle. Disse ting synes at være besværlige, skadelige og kostbare; kan det virkelig passe at folk vælger dem frivilligt?

Det er selvfølgeligt vanskeligt i praksis at afgøre om den enkelte vælger burka (eller sminke) frivilligt. Måske har Naser Khader i Politiken givet svaret på hvordan man overordnet kan nærme sig en vurdering af frivilligheden?:

»Jeg synes, at det er kvindeundertrykkende at rende rundt i niqab og burka. Hvis der ikke var noget kvindeundertrykkende over det, skulle der være lige så mange mænd som kvinder, der bærer det«, siger han.

Ifølge dette burde vi måske være bekymrede over kvinders brug af sminke, men den opfattelse virker ikke ret udbredt. Tværtimod hørte jeg i mine tidlige studieår en af de ansatte på filosofi argumentere for at kvinders brug af sminke er lige så naturlig (og påkrævet) som at mænd vasker sig. Og det er det vel? (Selvom man nogle gange kan få et andet indtryk.)

Interview om ph.d.-afhandlingen

Til almindelig orientering for de der har været så venlige at interessere sig for mit (relativt) nyligt afsluttede ph.d.-projekt:

Jeg er blevet gjort opmærksom på at der ligger et interview på videnskab.dk med mig om et af hovedtemaerne i min ph.d.-afhandling (rigtig gættet: definitionen af religion). Der er også en diskussion som man kan blande sig i.

Afstemningen om forventninger til en blog

Så må det vist være på tide at få samlet op på afstemningen om hvad folk forbinder med en blog... Her er resultaterne:

På en rigtig blog

• skal man kunne kommentere indlæg [1]
  (mener 8 ud af 15, dvs. 53%)
• skal forfatteren svare på kommentarer [2]
  (mener 7 ud af 15, dvs. 47%)
• skal der være links til andre blogge [3]
  (mener 6 ud af 15, dvs. 40%)
• er teksterne noget andet end avisartikler eller -kommentarer [4]
  (mener 7 ud af 15, dvs. 47%)
• kan man fornemme personen der skriver [5]
  (mener 8 ud af15, dvs. 53%)
• kan men forvente indlæg med en bestemt frekvens [6]
  (mener 7 ud af 15, dvs. 47%)
  
  Som vhs kommenterer ifm afstemningen bliver en blog ofte defineret som 'et netmedie med regelmæssige indlæg der arkiveres i omvendt kronologisk rækkefølge'. Han tilføjer at denne definition forekommer at være alt for bred og det er jeg enig i. Jeg ville fx selv have svaret ja til nr. 1, 2, 3 og 4, men jeg kan ikke besluttet mig for om jeg ser dem som egentlige definitoriske (essentielle/nødvendige) træk eller blot som typiske træk.
  
  Min nysgerrighed efter at høre andres mening skyldes to ting: Dels føler jeg mig ofte snydt når noget reklameres for som en blog, men forfatteren så fx ikke svarer på kommentarer (for så er det mere bare som en almindelig avis-kommentar) eller der ikke linkes til andre blogge (hvilket jeg synes er en del af bloggens profil - der ligger også en del informationsbearbejdning i denne del som er med til at forme en blog). Dels er jeg blevet inviteret til at medvirke til et fællesblog-projekt (har sagt ja og skal nok vende tilbage med mere info) og det har fået mig til at overveje hvad en god blog er. Og et første skridt i denne retning må vel være at finde ud af hvad en blog er; så kan man senere forsøge sig med hvad der vil gøre den god eller dårlig... Tak til alle der deltog i den indledende øvelse!

Hvad forbinder du med en blog?

Så er der afstemning igen! Denne gang drejer det sig om afklaring af hvad man forstår ved en blog, og for en gangs skyld er der ingen skjulte dagsordner (eller også er de så ubevidste at jeg end ikke selv har opdaget dem). Jeg er simpelthen nysgerrig efter at finde ud af om hvor idiosynkratisk min egen opfattelse af hvad man forbinder med en blog er.

Man kan deltage frem til fredag d. 11. december og denne gang er det ok at kommentere emnet mens afstemningen kører.

Illusionsklassiker

Tjek lige denne sjove fremstilling af Müller-Lyer-illusionen (set hos Lemmings).

Kvinder i laboratoriet?

Måske har du undret dig over hvordan det kan være at der nogle gange er kvinder i videnskabelige laboratorier. Denne reklame på YouTube for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet giver muligvis forklaringen:



Ja, selvfølgelig - de er kloner! Se hvordan de åbner låger, hælder væsker i kolber og pipetterer i fikst tøj uden uklædelige kitler og handsker.

Københavns Universitet lever på denne måde fornemt op til sine målsætninger og viser hvor højt kvinder værdsættes på Det Naturvidenskabelige Fakultet!

Og så er videoen let at forstå og ikke så underligt fremmedgørende som andre reklamer for videnskabelig uddannelse. Se fx denne her:



......

Update d. 12. november:
Interesserede kan her se hvordan andre har omtalt videoen med kvinderne i laboratoriet:

Information:
YouTube-film giver flere studerende

Dorte Toft på sin blog Bizzen:
Scor 25.000 kroner. Lav filmen, der gør en forskel blandt piger og dem, der påvirker dem

Om hvordan filosofi kan bekæmpe bander

Ifølge en artikel på videnskab.dk skal bandekriminalitet nu bekæmpes med filosofi.

Umiddelbart så jeg to muligheder for mig ud fra overskriften:

1) I den optimistiske forestilling kunne det være lidt ligesom i filmen Road House (som jeg dog kun kender af omtale).

2) I den pessimistiske forestilling frygtede jeg at det var ligesom den klassiske musik der skræmmer folk væk fra bagtrappen til Københavns Hovedbanegården.

Sandheden viste sig dog at være en noget mindre ophidsende idé om at forbedre informationssorteringen hos politiet.

På en måde kunne jeg så faktisk bedre tænke mig et korps af frivillige gade-filosoffer der diskuterer hjernen i karret og trolley-eksempler og tilsvarende interessante ting fra filosofien for at få bandefolk til at gå hjem og blive der.

Ny filosofi-blog

For de der ikke har opdaget det, har Klemens Kappel (filosofi, KU) fået sig et blogsted på Politikens website. Den hedder Klemens Kappel. Filosofi i nyhedsstrømmen.

På den ene side synes jeg at blogge som bliver promoveret gennem andre medier (med tilhørende redaktionelle og forretningsmæssige linier) er lidt imod bloggens personlige skyde-fra-hoften-natur. På den anden side er jeg jo stor tilhænger af mere filosofi i det offentlige rum, og måske skal man benytte de platforme der byder sig til.

Besøg den nystartede blog her: http://blog.politiken.dk/kappel/. Der ligger bl.a. en læseværdig anmeldelse af bogen Gudløse hjerner.

Om definitionen af religion

Jeg advarer om at det følgende i sagens natur kun gengiver en meget lille del af indholdet i min afhandling og måske er så kortfattet at det er lige på grænsen til slet ikke at være oplysende, men her er et udsnit af en model der viser hovedlinierne i min afhandlings forslag til en religionsdefinition:

Meningen er denne:
Der er to nødvendige betingelser for at noget er religion: 1) et vist kognitivt element, og 2) et normativt-praktisk element.

Det kognitive kan tage diverse former (fx overbevisning, tro, håb, eller frygt), men der er visse krav til indhold og karakter for at det kan udfylde sin rolle som nødvendigt element. Kravene til indhold er noget overnaturligt af et vist format med normative implikationer. Kravene til karakter er en vis grad af vigtighed og internalisering.

Bemærk at denne definition er vag på flere måder fordi der indgår graduerede karakteristika ifm. scope, internalisering og vigtighed. Det betyder at definitionen er åben for at der kan findes ægte grænsetilfælde hvor det ikke er til at afgøre om noget er religion eller ej (et bud på et grænsetilfælde kunne være visse former for helsekostbevægelser). Ofte skyldes uklarhed om kategorisering dog blot manglende empirisk kendskab til det eksempel der diskuteres.

Men ud over at definitionen af religion kan være interessant i sig selv, er vejen til definitionen brolagt med eksempler, teorier og problemer som er værd at tænke over. Fx er selve ideen om at give en definition af religion omdiskuteret i religionsvidenskaben, og filosofisk set er religionsbegrebet velegnet til at kaste nyt lys over fundamentale definitions- og begrebsteoretiske diskussioner (bl.a. fordi det falder uden for de mest behandlede kategorier såsom naturlige klasser, institutionelle klasser og artefakter). Desuden er det velkendt at religionsdefinitioner ofte har praktiske konsekvenser (fx politisk og videnskabeligt).